Hun har som forbrugerøkonom set lidt af hvert. Her er Ann Lehmanns bedste råd til at få styr på økonomien i parforholdet

Da Ann Lehmann Erichsen mødte sin mand, gik der ikke lang tid, før hun foreslog, at de nok skulle til at handle ind et andet sted end i Irma. Det var der nemlig slet ikke råd til. »Jeg startede med at give min mand nogle mere beskedne vaner. Det var ikke, fordi jeg syntes, det var sjovt, men det var bare nødvendigt,« fortæller hun. Det har både været en naturlig og »logisk« samtale at drøfte økonomi i hendes eget parforhold, og det vigtigste har for Ann Lehmann handlet om fairness. »For mig var det vigtigt, at vi havde styr på pengene, og at vi bidrog med dét, vi kunne hver især på det tidspunkt,« siger hun. I mere end 19 år har hun beskæftiget sig med danskernes privatøkonomi og erfaret, at der ofte er markant forskel på mænds og kvinders ageren i parforholdet, når det kommer til penge. »Kvinden kigger mod køleskabet, mod børneværelset, mod tøj og gaver, og manden kigger mod ny bil, aktier, ny varmekilde,« siger Ann Lehmann. Men er det et problem? »Det behøver ikke at være et problem, hvis man er tilfreds med det derhjemme. Men jeg synes, det er et problem, hvis man holder sig i forsætlig uvidenhed omkring sin økonomi,« siger hun. I 2022 lavede YouGov en undersøgelse af parøkonomi for Nordea. Undersøgelsen viste blandt andet, at 30 procent af alle par havde hver sin konto, mens det i 2017 var 23 procent. Undersøgelsen viste også, at 46 procent havde en hybridmodel med hver sin lønkonto og en eller flere fælleskonti. Og at det især er de yngre, som har adskilt økonomi. Blandt de 18-25-årige havde 41 procent adskilt økonomi – for dem over 55 år var det under ti procent. Prøv at bytte roller Gennem sin karriere har 63-årige Ann Lehmann specialiseret sig i privatøkonomi og blandt andet udført en lang række undersøgelser og analyser om parøkonomien blandt danskerne. Særligt ét tema er dukket op igen og igen. »Det er tydeligt, uanset hvilken måling jeg laver, at der er voldsom forskel mellem kvinders og mænds ageren og interesser inden for privatøkonomi. Men det, der sker, når man går ind i et parforhold, er, at det bliver endnu mere ekstremt,« fortæller hun. Som forbrugerøkonom i Sydbank stod hun blandt andet bag en måling fra sidste år af danskernes viden om deres boliglån. Den viser, at dobbelt så mange kvinder som mænd ikke ved, hvilket boliglån de har, selvom de har fast ejendom. Det kan lyde stereotypt og fordomsfuldt, men Ann Lehmann er ikke bange for at stille sig på barrikaderne og komme med en klar opfordring. »Jeg synes, at kvinder skal bruge mere tid på Excel-arket,« siger hun og henviser til, at par i det hele taget skal være mere fælles om de økonomiske beslutninger. Omvendt ser hun også gerne, at manden i parforholdet forsøger sig med planlægningen af en børnefødselsdag eller står for madplanen. Faktisk appellerer hun til, at man i sit parforhold for en tid bytter roller og påtager sig de økonomiske opgaver, som den anden typisk varetager. Problemet er, at man kun har indblik i en brøkdel af den samlede parøkonomi, hvis ikke man er fælles om det. Og at man nemt kan komme i problemer, hvis man ender med at blive skilt og kun har været vant til at håndtere dele af økonomien derhjemme. Derfor kommer Ann Lehmann med en klar opfordring til alle par, der vil være mere fælles om deres penge i parforholdet. »Det, jeg godt kunne tænke mig, er, at man kunne spille lidt på begge baner. Det bliver man jo ikke dummere af. Det bliver man klogere af,« siger hun. Snak om jeres drømme Man kan fristes til at tro, at det første skridt er at åbne et blankt Excel-ark og i fællesskab gå i gang med at plotte udgifter og indtægter ind i dokumentet. Men det er allerede et skridt for langt. »Vi starter med at sætte os ned og drikke en god kop kaffe eller en kop te eller en danskvand og snakke om, hvad det egentlig er, vi drømmer om for 2025 og fremover,« siger Ann Lehmann. Selv har hun kastet sig ud i at lave et såkaldt visionboard, der skal visualisere hendes drømme og hjælpe hende på vej med at prioritere dem økonomisk. Først derefter kan man planlægge en »budgetdate« og bruge budgettet som et redskab til at bringe os tættere på de ting, vi drømmer om som par. Om det er en sommerferie eller en ny bil. Det handler først og fremmest om at få indblik i de faste udgifter. Dernæst om at sætte nogle realistiske mål og løbende holde øje med, at budgettet bliver overholdt. Hvis man står i en situation, hvor man gerne vil spare op, kan det være en fordel at lave nogle fokusområder på månedlig basis. De kan nemlig gøre os mere opmærksomme på vores pengevaner, fortæller Ann Lehmann og kommer med et eksempel: »Januar er den måned, hvor vi bruger alt, vi har i køleskabet, og har fokus på madspild. Februar kan være måneden, hvor vi prioriterer vores abonnementer, streaming og forsikringer,« siger hun. I marts kan der være en skærpet opmærksomhed på vanerne derhjemme, hvor der måske kan være penge at spare på el, vand eller varmeregningen, foreslår Ann Lehmann: »Når vi tænder for opvaskemaskinen, er den så altid fyldt? Hvad med de brusebade, vi tager? Står vi og synger opera i ti minutter, eller kan vi justere?« Et spørgsmål om retfærdighed Penge har egentlig ikke været et emne, man i Ann Lehmanns familie har talt højt om. Faktisk var det et tabu. Men siden hun var 13 år gammel, har hun lært at prioritere sine egne penge. Og det har lært hende vigtigheden af at have orden i penalhuset, når det kommer til økonomi. »Jeg er vokset op med, at der var styr på tingene. Jeg fik lommepenge, men der var aldrig nok til tøj og busbilletter. Derfor var jeg meget nøje med mine penge og vidste godt, hvordan det var ikke at have penge nok.« Da Ann Lehmann mødte sin mand i 1981, var hun stadig 'studerende og på SU, og det var derfor hendes mand, der tjente flest penge. I dag er det omvendt. »Og det er fint. Jeg betaler med glæde for et nyt tag, eller hvad det er. Vi er bare fælles om det,« siger hun. Ann Lehmann og hendes 15-år ældre mand har altid haft fællesøkonomi og derfor aldrig holdt øje med, hvem der har betalt for hvad. I takt med livets forandringer har de indrettet sig på en sådan måde, at de begge følte, at det var fair. Det er vigtigt at have for øje, at begge parter oplever deres økonomi som retfærdig, særligt hvis den ene tjener mere end den anden i forholdet, mener Ann Lehmann. Økonomi kan nemlig være et minefelt i parforholdet, og derfor skal man træde varsomt. Hun foreslår, at man aftaler en såkaldt personlig base, som er den sum penge, som hver især mindst skal have tilbage til sig selv, når fællesudgifterne er betalt. Først derefter deler man udgifterne, så hver betaler, hvad de har mulighed for, mens den, der tjener mere, kompenserer. »På den måde sikrer man, at den i parforholdet, der tjener mindst, stadig har råd til opsparing, at lægge til side til pension, og at der samtidig er penge til fornøjelser,« siger Ann Lehmann. Hun understreger dog, at samtalen om minimumsbeløbet bør tages løbende i takt med livets forskellige faser, og man for eksempel bliver meldt ledig, skal på orlov eller bliver forældre. »Hvis man laver en økonomisk ordning, der er meget lidt favorabel for den ene part, så lægger man jo grundlaget for gnidninger. Det har jeg personligt aldrig forstået.« https://www.berlingske.dk/dine-penge/hun-har-som-forbrugeroekonom-set-lidt-af-hvert-her-er-ann-lehmanns